Definição e significado de .by

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En by betegnede oprindelig et bosted og kunde derfor anvendes dels om den enkelte gård, dels om samlede bebyggelser, landsbyer eller købstæder.

Som betegnelse for enkelgårde forekommer ordet kun på Bornholm, hvor landsbyer ikke synes at have forekommet. Ellers betegner det altid en sammensat bebyggelse, omfattende flere gårde eller huse. Ordet synes så langt tilbage, det kendes, at have været brugt både om landsbyer og om købstæder^[1].

I nyere tid er betegnelsen by taget i brug som benævnelse for de bebyggelser, der siden midten af det 19. århundrede er fremvoksede i landdistrikterne i dels som videreudvikling af gamle landsbyer og fiskerlejer, dels i tilknytning til jernbanestationer (stationsbyer), vejkryds (vejbyer), havne (havnebyer) med videre.

Afgrænsning af byer i nyere tid

Da der gennem tiderne har været interesse for at kende fordelingen af befolkningen i samlede bebyggelser henholdsvis spredt bosat i landdistrikterne, begyndte Danmarks Statistik at skille bydannelser ud ved offentliggørelsen af folketællingerne. I begyndelsen var der ingen faste retningslinier for udskillelse af sådanne bydannelser, men med tiden tilstræbte man sig for at formulere faste retninglinier, idet man begrænsede sig til to:

• dels skulle bebyggelsen være "sammenhængende", hvorved man forstod, at der ikke skulle være mere end 200 m mellem husene fraset offentlige anlæg, parker, kirkegårde og lignende,
• dels skulle bebyggelsen have en vis mindstebefolkning: i 1916 blot 50 indbyggere, siden 250 indbyggere og fra 1960 200 indbyggere^[2].

Den definition, der anvendes idag, er også international, idet den bygger på FN's retningslinier for afgrænsning af byområder.

Byer har som hovedregel navne, men det sker at administrative grænser og historisk tradition medfører at et samlet byområde ikke har et fælles navn.

Byer i historien

Byer forståede som større befolkningssamlnde bebyggelser kendes langt tilbage i tiden.

Blandt de tidligste byer er Jeriko i Jordan-dalen hvor en bosættelse er vokset frem omkring 9.000 f.Kr.^[3] En stor mur har omgivet byen der måske har haft 1.500 indbyggere. Arealet indenfor muren var 3-4 hektar.En større by, Çatalhöyük, opstår i området for det nuværende Tyrkiet.Denne lokalitet dækker over 12 hektar for perioden 6.850–6.300 f.Kr. med en anslået befolkning på 5.000 mennesker. Større byer opstår i det sydlige Mesopotamien der i perioden 4.300 til 3.450 f.Kr. oplever en egentlig urbanisering.Blandt byerne i området er Uruk som dækkede 70 hektar.5.000 år senere i det tiende århundrede er den største by i området, Bagdad, vokset til 1,5 millioner.^[4]Angkor i Cambodia (9. til 16. århundrede) dækkede næsten 3.000 kvadratkilometer.^[5]

Byernes fremvækst i Danmark

I Danmark opstod byerne i løbet af vikingetiden som centrum for handel, de fleste med direkte adgang til havet. Der er arkæologiske belæg for byer i 700-tallet, Hedeby, Ribe - og formentlig lidt senere - Århus og Viborg. De skriftlige kilder nævner Hedeby i 804.

Ikke alle byerne kan med sikkerhed tidsfæstes til en så tidlig periode. Bebyggelsen i Ribe kan som nævnt føres tilbage til 700-tallet og blev i 948 bispesæde. Århus kan føres tilbage til før 900 og blev ligesom Slesvig også i 948 bispesæde. København grundlægges omkring år 1000, og på valdemartiden omkring 1200 er der formentlig godt et halvt hundrede byer i Danmark.

I 1050-1241 byggedes omkring 2000 kirker i Danmark, der ofte blev anlagt som eller udviklede sig til centrum for en større eller mindre bydannelse.

I middelalderen var det konger, fyrster og biskopper, der udøvede myndigheden over byerne. Mange af købstæderne blev i middelalderen kraftigt befæstet.

Erik af Pommern støttede i 1400-årene en udvikling af stærke købstæder. Målet var at samle håndværk og handel i byerne. Denne politik bevaredes helt op til næringsloven af 1857, hvor købstædernes eneret på handel og håndværk blev ophævet.

I byerne samledes handlen og håndværket i gilder og lav. Efterhånden fik byerne et betydeligt selvstyre, hvor de mest formuende borgere valgte råd og borgmestre.

Christian 4. anlagde mange byer, der også skulle være fæstninger: Bl.a. Christiansstad, Christiania (dvs. Oslo), Christianopel,Glückstadt og Christianshavn.

Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet betød en opbrydning af mange landsbyer og spredte bebyggelsen i det danske landskab.

Industrialiseringen, befolkningstilvækst og afvandringen fra landbruget betød, at de store byer voksede kraftigt i indbyggertal efter 1850. Samtidige fremvoksede et stort antal helt nye bydannelser. I ældre tid var der en stor beskæftigelsesmæssig forskel mellem byer og land, men især siden 1960-erne voksede beskæftigelsen i byerhvervene kraftigt på bekostning af landbruget i landdistrikterne, hvorved det beskæftigelsesmæssige skille omkring år 2000 næsten helt var forsvundet.

Kilder/referencer

Se også

• byområde, bybegrebet i Danmark, byplanlægning, bygd, storby, købstad, hovedstad

Henvisninger

• Salmonsens Leksikon: opslag: by
• Danmarks Statistik, Varedeklaration: Byopgørelsen pr. 1. januar
• Select Town(s) in Siden giver længdegrader og breddegrader for danske byer.
• Dansk byhistorie

.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

.by er et nationalt topdomæne der er reserveret til Hviderusland.

arz:.by.