Landsby
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug. [1]
Bebyggelser kan være af meget ulig størrelse beroende på vilkårene for landbrugsudøvelsen. Tidligere skelnede mellem små landsbyer (under 250 indbyggere) og storlandsbyer (250-450 indbyggere)[1], men skellet var ikke begrundet og synes ej heller særligt berettiget. I Skandinavien er landsbyerne som regel meget små.[2] I Mellemeuropa og Sydeuropa kunne landsbyer indtil 2. verdenskrig ofte være større end de egentlige byer: Martin Vahl omtaler i 1933 landsbyer på Sardinien og Sicilien med 5.000-10.000 indbyggere.[3] Verdens største landsby (i det sydlige Afrika) talte angiveligt omkring 80.000 indbyggere, fortrinsvis kvægavlere.
Litteratur
- Aage Aagesen: "Befolkningen"; Atlas over Danmark, Bind 2, København 1961.
- Jan Eivind Myhre: "By-Tettsted-Urbanisering - En innledning", Grethe Authén Blom (red): Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase, Universitetsforlaget, Trondheim 1977, ISBN 82-00-01666-8.
- M.Vahl: "The Urban Settlement of Denmark", (Geografisk Tidsskrift, bind 36, 1933; s. 5-34)
Noter
Se også
| Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
.