Tilnavn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et tilnavn er et "frit opfundet" efternavn. Det gives ofte for at adskille to personer, der i øvrigt hedder det samme, og det vil oftest beskrive en eller anden egenskab ved personen.
Før indførelsen af faste slægtsnavne i Danmark i 1828 var brugen af tilnavne meget udbredt, og langt de fleste danske slægtsnavne er oprindeligt opstået som tilnavne. Udvalget af fornavne var meget begrænset, og patronymerne gav ikke meget mere variation. Selv i små landsbyer kunne der nemt være flere Hans Nielsen eller Søren Jensen. Så blev forvekslinger undgået ved brug af tilnavne.
Typiske tilnavne kan være afledt af et erhverv (Møller, Smed, Bonde) eller en oprindelse (Molbo, Thybo, Nørby). De kunne beskrive en bopæl (Østergaard, Lund, Skov) eller en personlig egenskab (Buch, Rubin). Kun den folkelige fantasi satte grænserne.
Tilnavne kunne gå i arv fra far til søn, men sjældent fra far til datter. Børn blev sjældent kaldet ved tilnavn. Oftest overtog sønnen først tilnavnet i voksen alder. Et tilnavn kunne udskiftes i løbet af livet. Chresten Juulsgaard bliver til Chresten Bording, da han flytter fra Bording til Hvejsel. Et tilnavn kunne også gå i arv fra svigerfar til svigersøn, hvis denne f.eks. overtog gården.
Et tilnavn må ikke forveksles med et øgenavn. I mange tilfælde havde tilnavnene en officiel karakter, de blev brugt i kirkebogen og der var sjældent noget bevidst nedværdigende ved dem.