Tune
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tune ligger på det nordøstlige Sjælland og er en satellitby til Hovedstadsområdet, beliggende i Tune Sogn, Greve Kommune, Region Sjælland.
Byen har 5.052 indbyggere (2009) [1] og er hjemby for Roskilde Lufthavn også kendt under navnet Tune Lufthavn eller Flyvestation Skalstrup.
Tune består af to bydele: Den gamle bydel med snoede gader, Tune Kirke og gamle huse ligger på toppen af en forhøjning i terrænet, og en nyere bydel, hovedsageligt med villaveje, parcelhuse samt Tunecenteret, Tune Skole og Lundegårdskolen. Der findes også et lille industrikvarter i Tune.
Tirsdag den 1. juli 2008 fik Tune sit eget postnummer, 4030 [2]: Indtil da havde byen hørt til postnummer 4000 Roskilde, men navnesammenfald mellem tolv gader i Tune og andre steder i Roskildes postdistrikt gav anledning til at post og udrykningskørsler ind imellem kom på afveje.
Kilder
Stub Denne artikel om Danmarks geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
.