Definição e significado de venstre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)

Venstres historie

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige med datidens øjne venstreorienterede grupper under navnet "Det forenede Venstre". Venstre har rødder tilbage til Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 udsendte Venstre et nyt program. De venstreorienterede var dengang i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).^[1]

I perioden 1864-1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og senere blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet. Én fløj - de senere radikale - ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj - de senere moderate - ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere. Omkring 1880 var Venstre reelt blevet delt i 2 stridende partier: Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.^[2] Brandes og Zahle var ledende skikkelser. Senere er dette parti overvejende blevet regnet for at tilhøre den borgerlige fløj grundet sin økonomiske politik og sit liberalistiske principprogram.^{[Kilde mangler]} Andre mener at Venstre har svigtet liberalismen under Anders Fogh Rasmussens ledelse til fordel for en mere socialdemokratisk, midterorienteret linje.^{[Kilde mangler]}

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation, Niels Neergaard og Klaus Berntsen, blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og senest Ny Alliance (2007).

Venstre i dag

Partiet har sammen med Konservative haft regeringsmagten i Danmark siden 27. november 2001 efter sejren i folketingsvalget 20. november 2001.

Venstre forlængede sin regeringsperiode ved valgene 8. februar 2005 og 13. november 2007. Partiets formand Anders Fogh Rasmussen er den første Venstre-formand, der har været statsminister i tre perioder. Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev dog genvalgte i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard er det eneste eksempel på en Venstrepolitiker der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

Venstre har i dag:

• 47 mandater i Folketinget. (Valgresultat 2007 gav 46; Malou Aamund skiftede til Venstre d. 5. februar 2008).
• 12 ud af 19 ministerposter, inkl. statsministerposten og finansministerposten
• 3 af Danmarks 14 pladser i Europa-Parlamentet
• 36 borgmesterposter
• 805 kommunalbestyrelsesmedlemmer (af totalt 2.522)
• 2 regionsrådsformænd
• 60 medlemmer af regionsrådene
• 1 medlem af Europa-kommissionen^[3]

Navnet "Venstre" refererer historisk til venstre side i folketingssalen og stammer fra en tid, hvor Venstre var venstreorienteret (i forhold til resten af Folketinget, der var højreorienteret). I moderne politik må Venstre siges at være rykket til højre i folketingssalen som en del af den borgerlige gruppe - selv om de senere års Venstre på mange områder også kan siges at være midterorienteret.

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU). Desuden er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Diverse

Venstre har ikke nogen politisk sang der umiddelbart forbindes med partiet. Sangen Frihed er det bedste guld, regnes dog for at være den mest udbredte liberalistiske sang i den danske sangskat.

Statsministre

Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre^[4], hvoraf Anders Fogh Rasmussen er den eneste i nyere tid, der er blevet genvalgt.

• Johan Henrik Deuntzer, (Reformvenstre) 1901-1905
• J. C. Christensen, (Reformvenstre) 1905-1908
• Niels Neergaard, (Moderat) 1908-1909, 1920-1924
• Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg (Moderat) 1909
• Klaus Berntsen, (Moderat) 1910-1913
• Thomas Madsen-Mygdal, 1926-1929
• Knud Kristensen, 1945-1947
• Erik Eriksen, 1950-1953
• Poul Hartling, 1973-1975
• Anders Fogh Rasmussen, 2001-2009
• Lars Løkke Rasmussen, 2009-

Partiformænd

• Thomas Madsen-Mygdal - 1929-1941 (død 1943)
• Knud Kristensen - 1941-1949 (død 1962)
• Edvard Sørensen - 1949-1950 (død 1954)
• Erik Eriksen - 1950-1965 (død 1972)
• Poul Hartling - 1965-1977 (død 2000)
• Henning Christophersen - 1977-1984
• Uffe Ellemann-Jensen - 1984-1998
• Anders Fogh Rasmussen - 1998-2009
• Lars Løkke Rasmussen - 2009-

Folketingsvalg siden 1945

• Folketingsvalg 1945: 23,4 pct.
• Folketingsvalg 1947: 26,1 pct.
• Folketingsvalg 1950: 21,3 pct.
• Folketingsvalg 21. april 1953: 22,1 pct.
• Folketingsvalg 22. september 1953: 23,1 pct.
• Folketingsvalg 1957: 25,1 pct.
• Folketingsvalg 1960: 21,1 pct.
• Folketingsvalg 1964: 20,8 pct.
• Folketingsvalg 1966: 19,3 pct.
• Folketingsvalg 1968: 18,6 pct.
• Folketingsvalg 1971: 15,6 pct.
• Folketingsvalg 1973: 12,3 pct.
• Folketingsvalg 1975: 23,3 pct.
• Folketingsvalg 1977: 12,0 pct.
• Folketingsvalg 1979: 12,5 pct.
• Folketingsvalg 1981: 11,3 pct.
• Folketingsvalg 1984: 12,1 pct.
• Folketingsvalg 1987: 10,5 pct.
• Folketingsvalg 1988: 11,8 pct.
• Folketingsvalg 1990: 15,8 pct.
• Folketingsvalg 1994: 23,3 pct.
• Folketingsvalg 1998: 24,0 pct.
• Folketingsvalg 2001: 31,2 pct.
• Folketingsvalg 2005: 29,0 pct.
• Folketingsvalg 2007: 26,3 pct.

Europa-Parlamentsvalg

Se også

• Kategori:Danske ministre fra Venstre

Ekstern kilde/henvisning

• Venstres websted
• Partiet Venstres partiprogrammer - online (historisk)

Referencer

.